Et brobygningsforløb – Det Grønne Akademi – skal give højtuddannede ledige mulighed for at tilføje klima til deres CV. Samtidigt skal det hjælpe virksomheder i Aarhus til at styrke deres grønne omstilling.
I Aarhus er der ca. 3.000 flere ledige nu end på samme tidspunkt sidste år. Derfor er det nødvendigt at sætte initiativer i søen, som dels kan få folk tilbage på arbejdsmarkedet, og dels kan styrke virksomhederne til tiden efter coronakrisen. Det er en af grundene til, at Aarhus Kommune lancerer Det Grønne Akademi.
”Coronakrisen udfordrer erhvervsliv og arbejdsmarked. Samtidigt skal vi imødekomme, at flere og flere virksomheder efterspørger højtuddannede kompetencer og ressourcer til den nødvendige bæredygtige omstilling af deres virksomhed. Ved at opkvalificere projektdeltagerne til at arbejde med grøn omstilling skaber vi en moderne arbejdsstyrke, der kan fremtidssikre og udvikle vores danske virksomheder,” siger Bünyamin Simsek, rådmand for Teknik og Miljø.
Han suppleres af Kristian Würtz, der er rådmand for Sociale Forhold og Beskæftigelse……Læs mere: https://gogreenwithaarhus.dk/aktuelt/nyheder/2020/2020/ledige-skal-loefte-klimaindsats-i-virksomheder/